Fire hovedskader om dagen. Det er det potentielle antal cykelskader, Danmark kunne undgå, hvis det blev lovpligtigt at bære cykelhjelm. En af dem ville være alvorlig. Det er konklusionen i et nyt dansk studie fra ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital.
Hvis hjelmpligten indføres, estimerer forskerne, at omkring 92 procent af alle cyklister vil bruge hjelm – mod de 55 procent, der gør det i dag ifølge Rådet for Sikker Trafik. Det vil kunne reducere antallet af alvorlige hovedskader som hjernerystelser og kraniebrud med 60 procent, og milde hovedskader med 48 procent.
»Det, vi primært fandt i det her studie, var, at hvis vi gjorde det lovpligtigt at køre med cykelhjelm, så ville vi potentielt kunne forebygge cirka fire hovedskader om dagen i Danmark, hvor en af dem ville være alvorlig. Det synes jeg er rigtig mange,« siger Jonas Ipsen, postdoc i ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.
Fra Odense til New Zealand
Studiet bygger på data fra skadestuer i Odense og Svendborg i perioden 2020-2024. I alt 2.393 cyklister blev i den periode behandlet for en hovedskade. Hele 57 procent af dem bar ikke hjelm. Af de 511, der pådrog sig alvorlige hovedskader, var 53 procent uhjelmet.
For at vurdere effekten af et lovkrav har forskerne hentet inspiration fra New Zealand, hvor hjelmpligt har været gældende siden 1994. Her steg andelen af cyklister med hjelm fra 43 til 92 procent efter lovindførelsen – og det er netop den udvikling, forskerne har overført til danske forhold.
Beregningerne viser, at et tilsvarende krav i Danmark over de samme fem år ville have forhindret 451 mindre og 142 alvorlige hovedskader i Odense og Svendborg alene. Hjelmen virker uanset ulykkestype, understreger Jonas Ipsen, fordi den absorberer den energi, der frigøres ved ethvert styrt.
Neurokirurg: Effekten kan være endnu større
Niels Agerlin, neurokirurg på Rigshospitalet og undervisningslektor på Københavns Universitet, har gennemgået studiet og bakker op om konklusionerne. Han vurderer, at den reelle gevinst ved hjelmpligt kan være større end studiets tal antyder, fordi datagrundlaget er fra to mellemstore byer.
»Jeg er fuldstændig enig i deres konklusion om, at cykelhjelm har en beskyttende effekt, og nogle gange kan have en livreddende effekt i forbindelse med uheld, som kan synes meningsløse at blive invalideret af,« siger han.
I storbyerne – særligt hovedstadsområdet – er trafikintensiteten langt højere, og gevinsten ved udbredt hjelmebrug vil formentlig være tilsvarende større. Hertil kommer, at elcykler, ladcykler og el-løbehjul de seneste år har øget den gennemsnitlige hastighed markant i bytrafikken, hvilket forstærker skadesrisikoen ved ulykker.
Millionomkostninger og personlig pris
Begge forskere peger på, at et lovkrav også vil give en samfundsøkonomisk gevinst – selv om det er vanskeligt at sætte præcise tal på. Ifølge Niels Agerlin kan en enkelt patient på en neurokirurgisk afdeling koste 35.000 kroner i døgnet og ligge indlagt i tre til fem uger eller mere, efterfulgt af langvarig genoptræning.
Dertil kommer det menneskelige tab. »Men mest af alt er der en personlig omkostning i invaliditeten efterfølgende. Det er jo ikke noget, man kan sætte tal på,« siger Niels Agerlin.
Cyklistforbundet støtter brugen af hjelm, men er imod et lovkrav. Organisationen frygter, at pligten vil få folk til at vælge cyklen fra og dermed undergrave de sundhedsgevinster, cykling i sig selv giver. I stedet peger forbundet på bedre cykelinfrastruktur, lavere bilhastigheder og kampagner. Trafikforsker Harry Lahrmann er dog uenig med det synspunkt.
Forskerne selv er ikke i tvivl om, at et lovkrav vil virke. Men de erkender, at bolden ligger hos politikerne. »Vi er ikke så meget i tvivl om, at et lovkrav ville virke. Men det er jo lovgiverne, der skal tage den beslutning,« siger Jonas Ipsen. Årligt registrerer danske sygehuse og hospitaler mellem 14.000 og 17.000 cykeluheld – og hvert enkelt af dem er en potentiel hjelmsag.
