Forskere, kommunikatører og journalister mødtes onsdag på Syddansk Universitet i Odense til en konference om videnskabsformidling. Spørgsmålene var, hvordan den bedste viden kommer ud til almindelige mennesker, hvilke udfordringer forskere møder i den offentlige debat, og hvordan unge forskere får en stemme i medierne.
Konferencen var arrangeret af Unge Videnskabsformidlere, Videnskab.dk og forsker og formidler Anton Pottegård. Anders Høegh Lammers, redaktør for Forskerne Formidler på Videnskab.dk og medarrangør, var glad for den store opbakning. Han mener, at der er brug for endnu flere forskere, der både er dygtige forskere og gode formidlere.
Under konferencen bad Videnskab.dk seks deltagere om at give deres bedste råd videre til folk, der gerne vil formidle forskning.
Tænk på modtageren
Anton Pottegård er klinisk farmaceut og forsker på Syddansk Universitet og vinder af Forskningskommunikationsprisen 2026. Hans råd handler om empati. Nye formidlere bruger ifølge ham for meget energi på sig selv og på, hvordan de bliver opfattet.
»Mit bedste råd, som faktisk har udkrystalliseret sig endeligt for ganske nyligt, er at dyrke sin empati.« Pottegård opfordrer til at finde et helt konkret svar på, hvem man taler til, og hvad modtageren skal bruge informationen til.
Sabrina Vitting-Seerup, adjunkt i science communication på Københavns Universitet, peger også på konteksten. Hun mener, at fem minutters eftertanke inden et oplæg, en artikel eller en podcast stiller formidleren markant bedre. Hendes andet råd er at sige ja til at komme på scenen, så længe emnet nogenlunde ligger inden for det, man ved noget om. Formidling er en videnskab, men også et håndværk, og man skal gøre det mange gange for at blive god.
Begejstring, nysgerrighed og plads til flere stemmer
Sabine Færge er medicinstuderende og medstifter af Unge Videnskabsformidlere. Hun vil have formidlere til at være nysgerrige på forskningens begrænsninger og blinde vinkler. Der skal være plads til de mennesker og perspektiver, der kan udfordre og nuancere den eksisterende viden, herunder unge forskere og formidlere.
Anja C. Andersen er astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi på Københavns Universitet. Hun fremhæver begejstring som noget af det vigtigste, og at man skal have noget på hjerte. Samtidig skal formidleren tilpasse sig målgruppens vidensniveau, så man hverken taler ned til folk eller henover hovedet på dem.
Hendes forslag er at forklare det elementære, så alle kan følge med, og samtidig give historien et lille twist til de særligt interesserede. Hun nævner Folkeuniversitetet som et eksempel, hvor publikum spænder vidt i forhåndsviden.
Kast dig ud i det
Mikael Palner er hjerneforsker og lektor på Syddansk Universitet. Han vil have forskere til at begynde med det samme. »Bare kast dig ud i det, og prøv nogle ting af.« Han understreger, at formidling kræver tid ud over forskningen, og at det helst skal være sjovt.
Yngre forskere kan ifølge Palner prøve at skrive en artikel til Forskerne Formidler på Videnskab.dk. Han fortæller, at journalister, der ringer til ham, ofte henviser til, at de har læst hans artikel dér.
Kristian Dahlmann Oddershede er medtilrettelægger af en ny uddannelse i Science Communication på Aarhus Universitet. Til mundtlig formidling anbefaler han, at forskere er ydmyge og nysgerrige, forholder sig til publikum og involverer det. Forskning får en helt ny værdi, når den bliver nærværende og relevant for dem, der lytter.
