Dronegigant slår sig ned i Odense: Tekever åbner første afdeling i Norden

Marc Kastholm

Den britisk-portugisiske virksomhed Tekever åbner afdeling i Odense. Den bygger overvågningsdroner og AI-teknologi, men hvor mange job der kommer, er endnu uvist.

Odense får besøg af en af de store spillere på dronemarkedet. Den britisk-portugisiske milliardvirksomhed Tekever, som udvikler AI-dreven teknologi og droner, har valgt at etablere sig i byen. Det præsenterede forsvarsminister Jeppe Bruus (S) fredag.

Odense bliver virksomhedens første placering i Norden og dens ottende land efter en årrække med stor vækst. Der er altså ikke tale om hobbydroner fra den lokale elektronikforhandler, men om teknologi til sikkerhed og forsvar.

Præcis hvor i Odense Tekever skal ligge, er endnu ikke afklaret. Det fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn.

“De har nogle detaljer, der lige skal falde på plads, før de kan løfte sløret for offentligheden, om hvor de skal ligge henne”

Rekrutterer allerede nu

Ifølge Ricardo Mendes, medstifter og CEO i Tekever, åbner virksomheden sin Odense-afdeling allerede i dag. Han siger, at arbejdet med at finde medarbejdere allerede er i gang.

“Vi er allerede i rekrutteringsprocessen for at få folk ombord og finde vores danske ledere, som skal blive en del af det globale Tekever-hold”

Hvor mange arbejdspladser der bliver tale om, kan Ricardo Mendes endnu ikke sige noget om. Han forklarer, at det afhænger af, hvordan holdet udvikler sig, og at man starter med forskning og udvikling (R&D) samt drift. Der skal være folk, som forstår og er tæt på forsvar og civile enheder. Går det godt, kan der også komme produktion, og virksomheden har en intention om fuldt at udvikle sig i Danmark, siger han.

Til sammenligning har Tekever 400 ansatte i Storbritannien og 100 ansatte i Frankrig efter tre år dér.

Overvågning og efterretninger, ikke dræberdroner

Tekever laver både civile overvågningsdroner og militære droner, der er designet til specifikke missioner. Virksomheden specialiserer sig i langtrækkende og komplekse overvågningsmissioner og indsamling af efterretninger. Det kan for eksempel være data om civile eller militære forhold i forbindelse med krigen i Ukraine.

På spørgsmålet om, hvorvidt Tekever også udvikler droner, der er lavet til at dræbe, er svaret klart fra Ricardo Mendes.

“Nej. Vores systemer er specialiseret til at indsamle efterretninger. Så vi henter information og giver det videre til dem, der skal bruge den”

Borgmester ser tryghed og sneboldeffekt

Peter Rahbæk Juel glæder sig over, at virksomheden kan skabe flere arbejdspladser i det i forvejen profilerede drone- og robotmiljø, der præger byen. Han kalder Tekever en af verdens bedste og største dronevirksomheder.

Borgmesteren peger samtidig på, at væksten i droneteknologi i Odense hænger sammen med den aktuelle krigssituation. Baggrunden er ikke noget at glæde sig over, siger han.

Han mener alligevel, at etableringen giver en vis tryghed.

“Vi har jo et aggressivt Rusland, som vi kan blive nødt til at forsvare os bedre imod. Droner fylder alt i moderne krigsførsel, kan vi se. Så på den måde synes jeg i virkeligheden, det giver en tryghed, at vi får nogle af de bedste aktører på droneområdet til at etablere sig, så de kan være med til at styrke det danske forsvar”

Peter Rahbæk Juel har store forventninger til, hvad Tekevers tilstedeværelse kan skabe af sneboldeffekt. Han forventer, at flere internationale virksomheder kan få øjnene op for mulighederne på Fyn.

Se Odenses begivenheder

Den klassiske musiks ABC med Lisbeth Bjerre
Læring & Netværk
12.nov

Den klassiske musiks ABC med Lisbeth Bjerre

torsdag 12. nov.·14:30
Næsby Kirke
Næsby
Sangeftermiddag
Musik & Liv
12.nov

Sangeftermiddag

torsdag 12. nov.·16:00
Tornbjerg Kirke og sognegård
Neder Holluf
Nørkledamerne strikker
Læring & Netværk
12.nov

Nørkledamerne strikker

torsdag 12. nov.·13:00
Vor Frue Kirke
Sankt Jørgensmark
Junior holdet: gratis prøvetræning i judo for børn og unge
Sport & Motion
12.nov

Junior holdet: gratis prøvetræning i judo for børn og unge

torsdag 12. nov.·14:26
Phoenix Judo
City CampusBørn & Unge
Atletik for unge 14-17 år
Sport & Motion
11.nov

Atletik for unge 14-17 år

onsdag 11. nov.·17:30
Klubhuset
I dagHunderupInde/UdeBørn & Unge
Oldboys træning hos BK Posten Odense
Sport & Motion
11.nov

Oldboys træning hos BK Posten Odense

onsdag 11. nov.·18:15
Klubhuset, Boldklubben Posten Odense
I dagSnap-ind
Strikkecafé for alle strikkeglade
Læring & Netværk
12.nov

Strikkecafé for alle strikkeglade

torsdag 12. nov.·14:00
Tarup Bibliotek
Snap-ind
Kong Knud
Underholdning
12.nov

Kong Knud

torsdag 12. nov.·10:00
Odense Domkirke (Skt. Knuds Kirke), Odense C
City Campus