Rugby Club Odense inviterer U10-U12-spillere, både drenge og piger, til en rugbytræning i forbindelse med damernes XV træningscamp. Her får deltagerne mulighed for at komme på banen og træne sammen med damespillerne og trænerne omkring XV-landsholdet.
Arrangementet foregår på Rugbybanen og er arrangeret af Rugby Club Odense i samarbejde med Danmark XV (W). Træningen er en gratis prøvetræning, og tilmelding er nødvendig.
