I det gamle bondesamfund blev værktøj, redskaber, beholdere og køkkengrej næsten udelukkende fremstillet af træ og andre naturmaterialer. De fleste ting lod sig både lave og reparere på stedet, når de blev ødelagte.
Huggehuset var gårdens værksted – det sted hvor mest af arbejdet foregik. Her kunne du opleve håndværkerne i deres daglige virke. Du kan kigge ind og måske se snit bliver snittet, en kurv bliver flettet, en ske repareret eller nye tænder blive lavet til en gammel rive.
På enkelte dage får du selv lov til at prøve kræfter med snittebænken og være håndværker for en dag.




















