Tommy Kenter optræder for allersidste gang med sit livslange KENTEX-univers i et show med musik, humor og nye barokke indslag. Publikum kan møde hans velkendte figurer RUDY S. KLEÜTZNER, ALF VELLING og den lidt umodne, umoderne teenager KJELD i nye situationer, og derudover byder aftenen på "funny bones-comedy" med mime til musik og lydeffekter, nyopdagede tekster af FINN SØEBORG samt sange fra "The Great American Songbook".
Til denne sidste forestilling får Tommy Kenter selskab af comedy-vokaltrioen INTRIO, der ledes af jazzvokalisten og bakkesangerinden ANN FARHOLT. Ved denne lejlighed optræder de som KENTEX SISTERS og synger stryger- og blæserarrangementer, ledsaget af Lone Selmer og KENTER selv på to pianoer. Arrangementet finder sted på Kulturmaskinen - Magasinet. Der er entré, og billet skal bestilles. Gratis ledsagerbillet til andre handicap end kørestolsbrugere kan købes mod betaling af gebyr ved henvendelse til Ticketmaster på tlf. 38481633, og gyldigt ledsagerkort skal fremvises i indgangen.
