Tag med på en spændende naturhistorisk opdagelsesrejse, når Terrariet – Reptile Zoo besøger biblioteket med levende krybdyr og oplysende formidling. Du får indsigt i krybdyrenes fascinerende biologi, deres særlige tilpasninger og naturhistorie gennem samtale med en erfaren formidler.
Terrariet er en specialiseret dyrepark med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr og padder. Under besøget præsenteres udvalgte repræsentanter fra samlingen, som illustrerer, hvordan disse dyr har udviklet deres unikke karakteristika. Få svar på spørgsmål som: Kan en skildpadde forlade sit skjold? Hvilke sanser råder en slange over? Er krokodiller tilbagelevn fra dinosaurernes tid? Har øgler virkelig koldt blod? Sammen udforsker I Terrariets verden af farver, mønstre og former. De mest modige besøgende får mulighed for at røre ved og være helt tæt på nogle af dyrene.




















