SE! er en tværæstetisk soloforestilling for babyer og mindre børn. Med billeder, animation, musik og bevægelse folder forestillingen en sanselig fortælling ud, hvor abstrakte mønstre og former gradvist bliver til genkendelige figurer og billeder af en verden i forandring.
Forestillingen varer 30 min uden pause og medvirkende er Gertrud Exner. Instruktør er Lisa Becker, konsulent er Catherine Sombstay, og kreativ producent er Marie Egetoft. Entré. Sted: Nørregaards Teater.
