Huske Mit Navn er en sanseudstilling med samtidskunstneren HuskMitNavn, der inviterer både børn og voksne til at opleve kunst på en mere legende og kropslig måde. Her bliver de sædvanlige museumsregler vendt om, så publikum kan bevæge sig gennem guldrammer, træde ind i et Jackson Pollock drypmaleri, klatre i en Piet Mondrian-installation og tage fluevinger på for at bestige en gigantisk lort.
HuskMitNavn er kendt som en markant fornyer af dansk street art med sine karakteristiske sorte streger, klare farver og humoristiske figurer. I udstillingen udforsker han temaer som kærlighed, venskab, opvækst og forældreskab og stiller spørgsmål ved, hvem der egentlig bestemmer, hvordan man skal opleve kunst. Udstillingen vises på Kunstmuseum Brandts. Entré: 40 kr samt betalt entré.




















