Lær at fremstille egen håndlavet vegansk og økologisk sæbe efter den kolde proces. Du får en grundig introduktion til sæbefremstillingen samt aromaterapi, og vi guiderer dig gennem valget af essentielle olier, der passer til dit projekt. Du har rigeligt med tid til at stille spørgsmål og eksperimentere med farver og ingredienser.
Workshoppen varer cirka 3 timer. Som deltager fremstiller du selv omkring 250 gram sæbe, som du tager med hjem i silikoneform (stilles til rådighed). Husk at medbringe 3-4 beholdere/tupperware i forskellige størrelser til transport. Efter workshoppen beder vi dig venligst returnere silikoneformene, så vi kan genanvende dem til kommende arrangementer.
Praktisk: Entré 300 kr. Vi anbefaler at tilmelde sig sammen med en ven, da deltagerne arbejder parvis.



















