Besøg kunstneren Jens Galschiøts galleri og værksted i Odense for en guidet rundvisning. Galschiøt er internationalt kendt for sine politisk engagerede skulpturer, blandt andet "Skamstøtten", der skabte verdensomspændende opmærksomhed, da den blev fjernet fra Hong Kong af kinesiske myndigheder.
Under besøget får du indblik i kunstnerens bredspektret værk – fra smykker og figurer til større installationer – og oplever værkstedet, hvor han arbejder sammen med andre kunstnere primært omkring bronzestøbning. Efter rundvisningen afsluttes dagen med kaffe, te og kage i galleriet.





















