Tegne- og akvarelretreatet på Dallund Slot inviterer til tre kreative dage i historiske omgivelser på Dallundvej 63, 5471 Søndersø. Her arbejdes der med både akvarel og tegneteknikker, og deltagerne fylder skitsebøgerne med motiver fra naturen, slottets arkitektur og moderne design. Forløbet lægger vægt på at slippe perfektionismen og give plads til både fordybelse, samtaler og nye bekendtskaber.
Kurset er for alle uanset niveau, og undervisningen tilpasses den enkeltes behov. Der er også mulighed for lange gåture, bålhytte, søbad, sauna, en lur i solen eller en stille stund ved pejsen, mens studioet er åbent døgnet rundt for dem, der vil tegne videre. Retreatet finder sted 09-10-11 OKTOBER 2026. Prisen dækker enkelt/dobbeltværelse inkl. måltider/vand/kaffe/the, mens Øl, vand & husets vin købes til fine priser via MobilePay. Transport til Dallund eller materialer til kurset er ikke inkluderet. Din tilmelding er bindende, og aflysning eller ændring skal ske 30 dage inden kursets start mod et gebyr på 25% af den fulde kursus-pris.
- Materialer: A5 eller A4 skitsebog – f.eks en Royal Talens, Moleskine eller Seawhite
- A4 blok med akvarelpapir
- En lille palette med 6-12 “half pans” akvarelfarver
- Sort vandfast pen: F.eks Uni-ball Eye fine pen eller Uni Pin fine Line 0.7 tuschpen
- En akvarel-pensel i en god stor størrelse f.eks. str. 10 eller 12
- En køkkenrulle
Værelserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, fra den store bryllups suite til enkeltværelserne. Hvis to deltagere ønsker at bo sammen, skal de sende deres navne og ordrenummer.
