Grønne Nabofællesskaber inviterer til et oplæg med samtale og små øvelser med udgangspunkt i bogen "Hvordan du får succes med dit biodiversitetsprojekt - når din nabo er en græsplæne". Dagens oplægsholder er bogens forfatter, Steen Fisker Hansted Olsen, og temaet er, hvordan mindre fællesskaber kan skabe mere bynatur, også når interesser, holdninger og engagement er forskellige.
Arrangementet sætter fokus på, hvordan man lokalt kan arbejde videre med et klart formål for bæredygtige aktiviteter. Der arbejdes især med spørgsmålene: Hvem er de lokale interessenter, er der nogle vi ikke får øje på? Og hvordan kan vi fastholde energi og engagement, når de første aktiviteter er gennemført, kan vi lave en fælles retning? Det foregår i Klimaværkstedet og Nærgenbrugsstation Kongensgade, og der er fri entré.
