Oplev landsbyens murere i arbejde og få indblik i, hvordan man i 1800-tallet opførte huse og gårde med lokale materialer som sten, ler, kalk, komøg, træ, kæppe og strå. Arrangementet giver både viden om historiske byggemetoder og idéer til mere bæredygtige materialevalg i nutidens bolig.
Du kan blandt andet høre om løsninger som lerpuds og skillevægge af tørrede lersten, der lader huset ånde, er nemme at udskifte og har et lavt CO2-aftryk. Det foregår i Den Fynske Landsby. Entré: "Gratis, når entréen er betalt".
