Metal Mekka samler fire bands til en aften med masser af energi og heavy metal i forskellige afskygninger. Crucible er kendt for deres kompromisløse old-school lyd og spiller numre fra debutalbummet Hail To The Force. W't'M blev dannet i begyndelsen af 2023 af bassist Ole Quist og den italienske sangerinde Marica Moire og har allerede fået stærke anmeldelser, blandt andet 10/10 i Metalized, samt opmærksomhed i over 40 lande. Ghost avenue fra Norge byder på 80er heavy metal med høj intensitet, mens Shred henter inspiration fra både 80'ernes rock og metal og nyere navne som Foo Fighters og Avenged Sevenfold.
Tidsplanen er: Dør kl 19.00, Shred 20.00-20.45, Ghost avenue 21.00-21.45, W't'M 22.00-22.45 og Crucible 23.00-24.00. Koncerten foregår på Kulturmaskinen - Frølageret. Prisen er 70.kr i forsalg for metal mekka-medlemmer og 100.kr for ikke-medlemmer, og i døren stiger prisen med 20.kr. Entré: 70-170 kr.
