På denne workshop arbejder I med at give en klassisk skjorte et helt nyt udtryk. En gammel herreskjorte eller en anden skjorte kan skilles ad og sammensættes på nye måder med asymmetri, forskydninger og uventede detaljer. Der eksperimenteres blandt andet med flipper, stolper, længder og skæve syninger, så tøjet får en ny form og karakter.
Du bliver guidet undervejs, men der er god plads til at arbejde frit og følge egne idéer. Det er en fordel at have lidt erfaring med syning, men det vigtigste er lysten til at eksperimentere. Medbring selv den skjorte, du vil arbejde med. Workshoppen varer 3,5 time på Kulturmaskinen. Entré: 160 kr + evt. gebyr. Prisen er inkl. kaffe og te.
