Klassisk & kolde øl er en uformel koncertoplevelse, hvor de vante rammer er byttet ud med en mere afslappet stemning. I koncertsalen er stolene fjernet, så publikum kan nyde en fadøl, mens symfoniorkestret spiller nogle af den klassiske musiks mest ikoniske værker. En særlig gæst, udvalgt af ungepanelet, medvirker også og deler overraskende og underholdende historier om de store værker.
Koncerten er lavet til dig, der er nysgerrig på klassisk musik, men måske er usikker på, om koncertformen passer til dig. Her er fokus på at gøre oplevelsen mere åben og tilgængelig, så du kan opleve orkestrets energi sammen med dine venner i en afslappet atmosfære. Arrangementet finder sted på Odense Koncerthus, og entréen er 115 kr.
