Kind mod Kind drager på Danmarksturné i efteråret 2026 og tager både nye numre og velkendte sange med på scenen. Duoen har siden debuten med "Du Gør Mig Blind" markeret sig stærkt på den dansk-elektroniske scene med en lyd, der forener organisk pop, elektronisk tyngde og intens live-energi. Den nye single "Livet Er For Kort", udgivet den 27. marts, peger mod et lysere og mere åbent udtryk og kredser om at miste retningen og finde tilbage igen.
Kind mod Kind modtog prisen som Årets Gruppe ved Danish Music Awards i 2024 og har opbygget et ry for anmelderroste og energifyldte koncerter. Koncerten finder sted på Musikhuset Posten. Entré: 280 kr + evt. gebyr. Billet skal bestilles.
