Sanderumgaard inviterer til Høstmarked søndag d. 13. september 2026 på pladsen foran hovedbygningen samt på den store og den lille gårdsplads. Her kan du gå på opdagelse blandt 100 standpladser fra hele landet med planter, ting til haven, specialiteter, brugskunst og kunsthåndværk. Derudover er der lokale fynske madboder, café i den gamle Vognport samt underholdning med dukketeater og klovn på gårdspladsen.
I entréprisen er rundvisninger i Den Romantiske Have inkluderet, og de finder sted en gang i timen. Markedet arrangeres af Susanne og Erik Vind i samarbejde med "Havens Venner" og medarbejdere på stedet. Entrépris 70 kr. i indgangen - børn under 15 år er gratis.





