Tolkiens elskede historie om hobbitten Bilbo Sækker, der modvilligt drages ind i et farefuldt eventyr sammen med troldmanden Gandalf og en flok dværge. Undervejs møder de trolde, elverfolk og orker, og rejsen går gennem mørke huler og over høje bjerge, helt frem til dragen Smaug.
Forestillingen på Odense Teater byder på en storslået opsætning med imponerende scenografi, effekter og trylleri. Det er et eventyr med humor, lidt gys og masser af magi, og det henvender sig til hele familien.
























































