DR Pigekoret byder efteråret velkommen med en særlig koncert i Carl Nielsen Salen, hvor mørket får lov at fylde rummet, mens musikken kredser om minder, savn og de mennesker og øjeblikke, der har sat aftryk i livet. Publikum inviteres ind i en sanselig oplevelse, hvor både de tunge følelser, håbet og det opløftende får plads.
Koncerten foregår i mørke, og der lukkes derfor ikke gæster ind efter koncertstart. Drikkevarer og snacks må ikke tages med ind i salen denne dag. Sted: Odense Koncerthus. Entré: 430 kr + evt. gebyr.


















