Det Hemmelige Selskab for Historie er en møderække på Odense Hovedbibliotek, hvor deltagerne samles om emner, der har præget verdenshistorien. I efteråret 2026 er der tre arrangementer, hvor museumsfolk og historikere holder oplæg online, hvorefter der er fælles samtale om dagens tema.
- Torsdag 17. september 2026, kl. 16.30 | Vestegnens historie - fra landboegn til velfærdsforstad. Oplægsholder: Pauline Wedel Kaalund, historiker og museumsinspektør ved Kroppedal Museum. Oplægget tager udgangspunkt i Fingerplanen fra 1947 og ser på Vestegnens udvikling fra landbrugsområde til moderne forstæder i velfærdsstaten.
- Torsdag 8. oktober 2026, kl. 16.30 | Forbudte bøger fra oplysningstiden til i dag. Ved Dennis Meyhoff Brink, satireforsker, skribent og foredragsholder. Her handler det om censur, forbudte bøger og myndigheders frygt for erotiske og satiriske udgivelser. Dennis Meyhoff Brink har forsket i den europæiske religionssatires historie og senest i satiriske reaktioner på censur ved Københavns Universitet.
- Torsdag 19. november 2026, kl 16.30 | Hemmelighederne i de tyske bunkere på Vestkysten. Ved Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet - Vendsyssel Historiske Museum. Oplægget ser på Atlantvoldens anlæg langs den jyske vestkyst og på, hvorfor bunkerne blev vanskelige at håndtere efter Danmarks befrielse i maj 1945.
Alle tre arrangementer foregår på Odense Hovedbibliotek. Der er gratis billetter.
