Tag en rolig sansepause i jordspaen i Den Fynske Landsby, hvor både børn og voksne kan afprøve ler fra landsbyen som naturlig maske til ansigt eller hænder. Her er der fokus på at mærke jordens struktur og få en afslappet oplevelse sammen.
Aktiviteten knytter sig til temaweekenden Vores Jord. I 1800-tallets Danmark blev jord brugt som huskeråd og folkemedicin, mens ler i dag især kendes fra hudpleje for sine rensende og let eksfolierende egenskaber. Jordspaen er gratis, når entreen er betalt.
