Barselona har i ti år markeret sig stærkt på den danske musikscene. Duoen Rud Aslak og Rasmus Theodor debuterede med de to album 'Legebørn' og 'Hjertebank' og har siden udgivet musik i højt tempo og været flittigt turnerende. Deres fjerde album, 'Væbnet Hjerte', udkom i september 2023 og fik meget ros fra anmelderne. I 2026 er de aktuelle med eget pladeselskab, RRekord, og singlen 'Udsving', som på udgivelsesdagen 20. februar blev valgt som P3s Uundgåelige. Nummeret er med på et kommende album, der udkommer i efteråret 2026.
Rud og Rasmus har også samarbejdet med Karoline Funder, der medvirker på duetten 'Mørket falder ind', som udkommer som single i marts 2026 i forbindelse med Barselonas to udsolgte '60 Minutes'-koncerter med Copenhagen Phil. Live spænder bandet fra store omkvæd og bastunge beats til hurtige soloer, klaverballader og fællessang. Koncerten finder sted på Kulturmaskinen - Magasinet, og entréen er 295 kr + evt. gebyr.





















