En skummende og spændende vandring for hele familien gennem Odenses gader, hvor H.C. Andersens eventyr og folkloristiske væsener kommer til live. Sammen skal I løse gåden om, hvorfor Åmanden er blevet vred og truer med at oversvømme byen.
Under turen møder I forskellige overnaturlige figurer fra H.C. Andersens verden – elverpiger, lygtemænd og mosekoner – og lærer om den gamle folkeovertro. Erfarne fortæller fra H.C. Andersen Paraden formidler levende historier, suppleret med viden fra H.C. Andersens Hus.
Turen starter ved H.C. Andersens Barndomshjem på Munkemøllestræde 3-5 i Odense C, hvor hver familie får udleveret en lygte. I går afsted, når skumringen falder på, i roligt tempo over cirka 1 km til afslutning ved vaskepladsen nær Det Adelige Jomfrukloster. Alle kan følge med, og arrangementet er støttet af H.C. Andersen Fonden.


















