Odense Metalfest fylder 5 år mens dansk metal oplever sin guldalder

Lars Christensen

Bandnavne som Ædel Fetich, Speedslut og NECKBREAKKER pibler frem, festivaler vokser, og internationale medier kigger mod Danmark. Odense Metalfest mærker det på billettalene – festivalen er vokset fra 350 til 700 billetter.

Fredag åbnede Odense Metalfest dørene for sit 5. år i træk. Og tidspunktet kunne næppe være bedre valgt. Herhjemme – og i resten af verden – er metalscenen i en opblomstring, som nogle kalder en guldalder.

Det er ikke kun en fornemmelse. Man kan se det på folks trøjer, mærke det på festivalernes billetsalg og aflæse det i de internationale metalmediers stigende interesse for danske bands.

Fra 350 til 700 billetter

Jakob Schultz, der er manden bag Odense Metalfest og festivalens booker, har fulgt udviklingen tæt siden starten. Første år solgte festivalen cirka 350 billetter. I år var der allerede solgt omkring 700, inden festivalens start – og det til trods for et snævert fokus på genrer som dødsmetal, thrashmetal og hardcore.

– Det er en meget spændende tid, fordi der kommer rigtig meget nyt på scenen, og der er meget etableret også, som stadig rykker rigtig meget, fortæller Jakob Schultz.

Han er selv overrasket over væksten, da festivalens profil er mere nichepræget end mange af de større metalfestivaler. Men publikummet er fulgt med.

– Det er der jo så et voksende publikum til, for der kommer flere hvert år.

Odenseanerne kan mærke det

21-årige Julius Stisager fra Odense er en af dem, der jævnligt fylder ørerne med metal. Han oplever, at publikummet til koncerterne er blevet både større og mere bredt sammensat.

– Der kommer flere bands, og der kommer flere og flere folk, som man normalt ikke ser til de koncerter. Folk flokkes om metallen, og det er fedt at se, at der kommer så mange nye mennesker ind i kulturen. Det er virkelig, virkelig fedt, siger Julius Stisager.

Eksperterne kalder det en guldalder

Det er ikke kun i Odense, at metal er på fremmarch. Jeppe Nissen, der er booker og direktør for Copenhell, beskriver den danske scene som sund og ambitiøs med talent og selvtillid. Jakob Slyngborg Trolle, vært på metalpodcasten Sort Søndag og foredragsholder om metalmusik, deler den vurdering.

– Vi ser en guldalder. Vi ser en kæmpe opblomstring af, hvad de her bands kan – både kommercielt, men også kreativt. Jeg ser danske bands, der turnerer i USA. Jeg kan se, at vi har godt fat i Europa, og internationale metalmedier kigger mere på Danmark, end de længe har gjort, siger Trolle.

Han konstaterer med et halvt grin, at tendensen også er synlig i gadebilledet: Flere mennesker går rundt med metal-t-shirts end tidligere.

Verden brænder – musikken følger med

Spørgsmålet er, hvad der driver væksten. Trolle peger på den tid, vi lever i, som en del af forklaringen. En urolig verden skaber behov for musik, der ikke holder tilbage.

– Man skal være ualmindelig jubeloptimistisk, hvis man synes, at den verden, vi lever i lige nu, er den den fedeste, vi nogensinde har prøvet at leve i. Og det sætter sig måske i os, at vi har behov for noget hård, kompromisløs, vild musik, siger Trolle.

Copenhell-direktør Jeppe Nissen peger desuden på fællesskabet som en del af forklaringen: – Det er et fællesskab, som er meget, meget stærkt og i en verden, som måske brænder rimelig meget under fødderne på alle, så søger man noget fællesskab. Noget stærkt fællesskab.

Odense Metalfest løber af stablen fredag og er åben for publikum med interesse for dødsmetal, thrashmetal og hardcore.

Se Odenses begivenheder

Sanderum Synger - Voksenkor
Musik & Liv
11.nov

Sanderum Synger - Voksenkor

onsdag 11. nov.·19:00
Sanderum Kirke
I dagFruens Bøge
Atletik for unge 14-17 år
Sport & Motion
11.nov

Atletik for unge 14-17 år

onsdag 11. nov.·17:30
Klubhuset
I dagHunderupInde/UdeBørn & Unge
Kong Knud
Underholdning
12.nov

Kong Knud

torsdag 12. nov.·10:00
Odense Domkirke (Skt. Knuds Kirke), Odense C
City Campus
EQ i ledelse: Kunsten at forstå og påvirke mennesker
Læring & Netværk
12.nov

EQ i ledelse: Kunsten at forstå og påvirke mennesker

torsdag 12. nov.·16:30
Skovhytten, Odense
Snap-indUdendørs
U13 United – basketballtræning for børn født 2014 og 2015
Sport & Motion
12.nov

U13 United – basketballtræning for børn født 2014 og 2015

torsdag 12. nov.·16:00
Hunderupskolen
HunderupBørn & Unge
Strikkecafé for alle strikkeglade
Læring & Netværk
12.nov

Strikkecafé for alle strikkeglade

torsdag 12. nov.·14:00
Tarup Bibliotek
Snap-ind
Sct. Hans Bullets Mix – gratis prøvetræning for børn
Sport & Motion
12.nov

Sct. Hans Bullets Mix – gratis prøvetræning for børn

torsdag 12. nov.·16:00
H. C. Andersen Skole
Børn & Unge
Repair Cafe Odense: reparér dine ting sammen med frivillige
Diverse
11.nov

Repair Cafe Odense: reparér dine ting sammen med frivillige

onsdag 11. nov.·18:00
Nærgenbrugsstation Kongensgade
I dagCity Campus