Fyns Politi efterlyser onsdag aften en 78-årig kvinde ved navn Conni, der sidst er set på Herluf Trolles Vej i Odense SØ omkring klokken 16.
Kvinden beskrives som almindelig af bygning og cirka 160-162 cm høj. Hun har skulderlangt lyst hår og er lys i huden. Til daglig bærer hun briller.
Da hun sidst blev set, var hun iført lyse bukser og en lyserød T-shirt med blomstermønster. Politiet oplyser, at Conni er godt gående, men muligvis ikke kan finde vej hjem.
Fyns Politi opfordrer alle, der ser hende, til at ringe 114 og til at kontakte hende direkte.
‘Ring 114 hvis I ser hende og kontakt hende meget gerne,’ skriver politiet i en myndighedsmeddelelse.








