Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal gøre videoretsmøder til udgangspunktet i en række sager. Bag forslaget ligger et ønske om at spare ressourcer i politiet og anklagemyndigheden, som fremover i højere grad skal slippe for at møde fysisk i retten.
Men forslaget møder hård modstand fra dem, der til daglig sidder bag dommerstolen. Dommerforeningen har afgivet et kritisk høringssvar og skriver, at foreningen ikke kan bakke op om forslaget i dets nuværende form. Dét fremgår af omtale i Politiken og Information.
Retspræsidenter: Det er et kompromis med retssikkerheden
Jacob Waage, retspræsident i Retten på Frederiksberg, lægger ikke fingrene imellem i sin kritik. Han siger til Information: “Det har altid været sådan, at man ikke har ment, at man bør gå på kompromis med retssikkerheden på grund af økonomi. Men det er det, man gør her.”
Rasmus Damm, retspræsident i Retten i Odense, peger på de praktiske konsekvenser for selve domsprocessen. Han siger til Politiken: “Det er utrolig vigtigt, at rettens aktører kan se hinanden. Vi er som dommere uddannet til at bedømme vidners troværdighed. Vi skal kunne bedømme et udsagns troværdighed. Det samme skal også domsmænd, når de er til stede, og som ikke er vant til det.”
Damm frygter desuden, at det vil blive sværere for offentligheden at følge med i retssagerne, når dele af processen foregår på skærm frem for i retssalen.
Hvad forslaget konkret indebærer
Videoretsmøder er ikke et nyt fænomen i Danmark. De bruges allerede i dag – typisk når en dommer skal tage stilling til forlængelse af varetægtsfængsling. Det nye er, at forslaget gør video til standardløsningen i flere situationer.
- I tilståelsessager, hvor den sigtede er varetægtsfængslet og maksimalt risikerer to års fængsel.
- I mindre bødesager, hvor anklageren slet ikke behøver møde op i retten.
- Ved afhøring af politiansatte, hvis en tiltalt maksimalt risikerer et års fængsel.
Forslaget udspringer af den seneste politiske aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi.
Socialdemokratiet: Dommeren har det sidste ord
Socialdemokratiets retsordfører, Lea Wermelin, afviser bekymringerne. Hun peger på, at lovforslaget bevarer dommerens mulighed for at kræve fysisk fremmøde, hvis sagen tilsiger det. Wermelin understreger desuden over for både Information og Politiken, at fristen for høringssvar netop er udløbet, og at processen dermed stadig er tidlig.
Dommerforeningen har altså allerede nået at sende sit høringssvar afsted – og budskabet er klart: Forslaget kan ikke støttes, som det ser ud nu.
